Den onde syriske cirkel

Kronik, Jyllands-Posten, 11. juli 2016

Den voldsomme emigration fra Syrien har ikke kun drænet landet for ressourcestærke borgere og knowhow, men har også svækket kampen mod regimet og islamisterne. Emigrationen er en ond cirkel; jo flere, der forlader lander, des mere falder produktionen, og inflationen øges, hvilket igen gør, at flere søger mod de rige vestlige lande.

I begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011 forlod mange rige borgere landet. Typisk virksomhedsejere, der eksporterede til f.eks. golflandene, Tyrkiet og Egypten. Store fabrikker, primært tekstilfabrikker fra den største og vigtigste syriske industriby Aleppo, blev afmonteret, pakket i containere og afskibet til de nævnte lande.

Ved ankomsten udtalte ejerne til de lokale medier, at de ikke havde nogen intentioner om at vende tilbage til Syrien.

Også mange mindre fabrikker og virksomheder fulgte trop. Tyrkerne og egypterne tog imod dem med kyshånd. »Alt, hvad vi tidligere importerede fra Syrien, er i dag kommet til os!« udbrød en begejstret forretningsmand i Kairo til tv-kanalen Al-Arabiya .

Den syriske økonomi, som var skrøbelig i forvejen, blev så svækket, at Syriens gode ven Iran allerede i slutningen af 2011 trådte til med et milliardlån til regimet, som ikke havde penge til at udbetale løn til de offentligt ansatte.

Den syriske lira blev hurtigt svækket i forhold til vestlig valuta. I marts 2011 svarede 1 dollar til 45 syriske lira. I løbet af 2012 fik man hele 90 syriske lira for 1 dollar. Priserne på dagligvarer steg også i takt med dollaren, mens lønninger forblev uændrede.

Dette skabte et stort pres på middelklassen, som på det tidspunkt udgjorde over 60 pct. af den samlede syriske befolkning. Mange små virksomhedsejere og selvstændige håndværkere blev ramt af prisstigninger på en side og svindende indtægter på den anden side.

Dette satte gang i den anden bølge af emigration, på det tidspunkt vendt mod nabolandene.

Men de elendige forhold i flygtningelejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan var ikke, hvad flygtningene havde forventet. Sort arbejde til en dårlig løn var eneste udvej, da flygtninge ikke kan få en arbejdstilladelse.

De rige, arabiske olielande lukkede hermetisk deres grænser for flygtningene. Når kameraerne var vendt mod dem på konferencer for ”Syriens venner”, lovede de milliarder af dollars til modtagerlandene, men kun en brøkdel blev betalt.

Oliesheiker og rige pædofile fra golflandene fandt hurtigt vej til flygtningelejrene. Via lokale agenter tilbød de store pengebeløb for en ”midlertidig kone” for en dag, en uge eller en måned. En slags legal prostitutionskontrakt, som bliver velsignet af en såkaldt imam. En afskyelig form for udnyttelse af flygtningenes katastrofale situation.

BBC Arabic afslørede i år via skjult kamera i Libanon, hvordan flere mænd på over 50 år forlangte ”koner” på højst 14 år. Den samme udnyttelse af sårbare flygtningepiger er rapporteret i Jordan og Tyrkiet.

De pengestærke syrere fandt dog hurtigt andre løsninger på forholdene i nabolandene. I 2013 tilbød menneskesmuglere at smugle syrerne gennem hele Europa til en sikker destination, såsom Tyskland, Danmark, Sverige eller Norge. Prisen var 70.000-80.000 kr. pr. person.

Arbejderklassen eller de fattige, som enten var internt fordrevet i Syrien eller i flygtningelejre i nabolandene, havde ikke råd til det. Men i Syrien solgte mange deres forretninger, huse eller landbrugsjord.

De fleste søgte mod Europa for et bedre liv. Men nogle lod sig også lokke af menneskesmuglernes falske løfter om ”månedsløn” til alle (uden at de skulle bestille noget), gratis hus og biler.

En formiddagsavis havde i år denne overskrift: ”Flygtninge brokker sig over forholdene i danske landsbyer: Har hverken bil eller hus, og vejret er dårligt.”Samtidig viste tal fra integrationsministeriet i april 2016, at 279 asylsøgere havde trukket deres ansøgning tilbage siden nytår.

Netavisen Arabiya offentliggjorde for nylig en undersøgelse, som viste, at den syriske middelklasse i dag er skrumpet ind til kun 9,4 pct. Samtidig er inflationen steget flere hundrede pct. 1 dollar er i dag lig med 630 syriske lira. Men den månedligt gennemsnitsløn for middelklassen er kun steget med få pct. og ligger mellem 20.000 og 30.000 lira.

Stigningerne på dagligvarer betyder, at en skolelærer med en hjemmegående kone og to små børn skal bruge en månedsløn på bare ét aftensmåltid, hvis måltidet skal være af samme standard som i 2011. Al-Arabiya skriver, at en arbejdsmands månedsløn bør være min. 240.000 lira, hvis levestandarden skal holdes på samme niveau som inden krigen.

Åbningen af Balkan-ruten i september 2015 og frem til marts 2016 medførte en tredje bølge af syriske flygtninge til Vesteuropa. Ifølge nye tal fra Eurostat, EU’s statistiske organisation, ankom der i 2015 i alt 1,55 mio. flygtninge og migranter til Europa, hertil 21.000 til Danmark.

Balkan-ruten medvirkede til at gøre afstanden mellem Syrien og Vesten kortere og meget billigere. Turen kostede 1.000–1.500 dollars. Flygtningene skulle kun krydse grænsen til Tyrkiet og sejle til en af de græske øer, hvorefter mange fik hjælp til transport, mad og overnatning af humanitære organisationer hele vejen frem til destinationen. Det gav dermed de fattige mulighed for at søge mod de rige, vestlige lande.

Majoriteten af Balkan-rutens flygtninge må betegnes som ressourcesvage, økonomiske flygtninge eller immigranter, da de fleste kom fra sikre områder i Syrien, hvor der ikke var eller er direkte kamphandlinger.

Den kurdiske netavis Walati skrev, at ca. 60 pct. af befolkningen i det nordøstlige, primært kurdiske Syrien er rejst mod Vesten. Den voldsomme emigration betyder, at området er svækket rent militært.

De bevæbnede kurdiske militser har ellers med stor succes holdt terrororganisation IS væk fra området, men af de 60 pct. er ca. 85 pct. unge i den kampdygtige alder, som skal holde forsvarslinjerne mod IS.

Området har været kontrolleret af kurdiske militser siden oprøret i 2011, og der har ikke været direkte kampe og luftbombardementer.

Der er nu langt mellem de unge i områdets store kurdiske by, Al-Qamishli en by med 400.000 indbyggere. Mange af de ældre venter på at blive familiesammenført. Paradoksalt at vi kæmper mod IS og terrorister, ja sågar sender fly til Syrien for at bekæmpe dem, samtidig med at vi giver de unge syrere asyl. Unge, som svigter deres pligt; at kæmpe i Syrien mod islamisterne.

Den første bølge af emigranter bestående af rige fabrikanter har etableret sig med succes i nabolandene og vender aldrig tilbage.

Den anden bølge; de højtuddannede og de små erhvervsdrivende har etableret sig i Vesten. Deres børn vil højst sandsynligt uddanne sig til læger, tandlæger, ingeniører m.m. Incitamentet for dem til at vende tilbage til et smadret Syrien er ikke høj.

Den tredje bølge; de ressourcesvage vil hænge fast i bistand og sort arbejde. De bliver aldrig integreret i Vesten og vil leve på kanten af samfundet. Al erfaring med ”midlertidige” flygtninge viser, at folk ikke vender tilbage, når deres børn og børnebørn slår rødder i det nye land.

»Vesten burde have dannet sikre og beskyttede områder i Syrien, som man talte om i begyndelsen af borgerkrigen. Så ville millioner af syrere været blevet i landet. Hvem skal genopbygge Syrien, når/hvis der bliver fred?« spørger den syriske professor Ismail, som underviser på Mardin Universitet i Tyrkiet og er tidligere medlem af den midlertidige syriske regering.

Get a life – Ghettolife! Om hverdagen i et boligsocialt område

“Get a life – Ghettolife! Om hverdagen i et boligsocialt område”

Af Malene Grøndahl og Fahmy Almajid
Forlaget Alfabeta, 2004

Bogen er bygget op om et af mine ambassadørprojekter. Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?

Lektørudtalelse: Af Lone Fosdal

Erfaringer fra et såkaldt ambassadørprojekt i Hundige-bydelen Askerød, hvor 10 personer med indvandrerbaggrund blev uddannet i beboerdemokrati og danske samfundsforhold med henblik på at hjælpe med at skabe dialog mellem de forskellige etniske grupper og danskere i området. Med henvisninger til litteratur, film og internetadresser

Journalist Malene Grøndahl har arbejdet tæt sammen med Fahmy Almajid under et projekt i Askerød med det formål at skabe bedre integration. Fahmy Almajid bygger på indvandrernes egne resurser, han ønsker at få dem til at tage medansvar for udviklingen. En gruppe ambassadører, beboere med arabisk, tyrkisk og kurdisk baggrund, deltog i et kursus om børneopdragelse, skole-hjem samarbejde, kriminalitet mm. De skulle derefter være med til at skabe dialog mellem de etniske grupper i bebyggelsen, oplyse om beboerdemokrati og få indvandrerne til at deltage i det halvårlige afdelingsmøde. Der lægges ud med en reportage fra beboermødet – to unge kvinder fra ambassadørgruppen blev valgt til afdelingsbestyrelsen – derefter tages forskellige aspekter af integrationsproblematikken op med udgangspunkt i Askerødprojektet, men med inddragelse af erfaringer, eksempler og synspunkter fra andre steder, fra undersøgelser, debatindlæg mm. Reportageformen bruges flittigt, det gør beskrivelsen let læselig og vedkommende. De enkelte emner belyses fra forskellige synsvinkler. Det giver både en nuanceret forståelse og en forståelse for, at der ikke er nogle nemme forklaringer og løsninger. Bogen er relevant for alle politisk interesserede, forenings- og organisationsfolk og folk der arbejder med integration på alle niveauer

Anmeldelser og omtale:

  • www.retspolitik.dk, marts 2005: Get a life -Ghetto life
  • www.folkeskolen.dk, 14. februar 2005: Get a life -Ghetto life
  • TV Avisen, 1. november 2004: Interview
  • TV2 Øresund, 1. november 2004: Interview
  • Ritzau, 1. november 2004: Ghettoproblemer kan løses
  • Politiken, 1. november 2004: Dialogen vejen ud af ghettoen
  • Information, 30. oktober 2004: Beboere skal selv løse ghettoproblemer
  • Jyllands-Posten, 30. oktober 2004: Stol aldrig på en ghettoperker!

Forlaget Alfabeta, 20. oktober 2004: Pressemeddelelse

Ny bog: Get a life – ghetto life! af Fahmy Almajid og Malene Grøndahl. 145 sider. 160 kr. Udkommer 1. november 2004.

Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?

Get a life – ghetto life! kommer vi tæt på beboerne i Hundige-bydelen Askerød – et sted, som beboerne ikke selv kalder en ghetto, men som er blevet stemplet som sådan af omverdenen. Her følger vi en proces, hvor beboerdemokratiet styrkes, men hvor der også opstår nye konflikter og interessemodsætninger.

Den dokumentariske fortælling om udviklingen i Askerød er vævet sammen med generelle fakta og informationer om ghettoer i Danmark – og om de problemer og muligheder, som de boligsociale områder rummer.

Forfatternes udgangspunkt er, at der er problemer i de såkaldte ghettoer i Danmark. Men samtidig er det bogens grundpræmis, at der endnu er mange uafprøvede muligheder – og det er nogle af disse muligheder, bogen beskriver. Bogen følger et såkaldt ambassadørprojekt i Askerød, som blev ledet af integrationskonsulent Fahmy Almajid, og som i øjeblikket bliver gennemført i andre boligsociale områder.

Det positive og optimistiske budskab i bogen udtrykkes klart af en af de arabiske deltagere i ambassadørprojektet, som glæder sig over, at de etniske minoriteter nu har engageret sig i beboerdemokratiet: ”Vi vil gerne være med. Vi troede bare ikke, at vi måtte eller kunne. Vi havde næsten besluttet os for, at det var umuligt. Men så tog vi en ny beslutning.”

Ghettoerne opfattes som parallelsamfund præget af fjendtlighed og fundamentalisme. Men de er også noget andet og mere. Denne bog handler om begge dele. Skyggesiderne og de små lys i mørket.

Get a life – ghetto life! henvender sig både til fagfolk som sagsbehandlere, boligrådgivere, pædagoger og politifolk samt til alle, der ønsker at vide mere om udviklingen i Danmarks såkaldte ghettoer.

Venlig hilsen

ALFABETA

  1. oktober 2004

Muslimerne kommer!

“Muslimerne kommer!”
Af Fahmy Almajid
Forlag: Fremads debatbøger 2002

 

 

 

 

Med Muslimerne kommer! vil jeg videregive mine erfaringer fra næsten 30 års arbejde med integration. Hvorfra stammer de problemer, som vi vedvarende konfronteres med? Hvorfor er nogle grupper af indvandrere og flygtninge så svære at integrere?

Lektørudtalelse: Af Jytte Bræmer

Forfatteren er en kendt debattør i medierne. Han er syrisk kurder og har boet i Danmark siden 1971 og har derfor et indgående kendskab til problemstillingerne omkring etniske minoriteter og integration. Bogen kan bedst betegnes som en gennemgang af de problemfelter, integrationsprocessen støder på. Efter en kort præsentation af elementerne i islam og et historisk rids af nyere dansk indvandringshistorie, har emner som børneopdragelse, sex, nydanske piger, tvangsægteskaber, skole og daginstitution, sundhedsvæsen, muslimske skoler, arbejdsmarked hvert sit kapitel.

Bogen er ikke polemisk og debatterende i sin form, snarere konstaterende og præsenterende – selvfølgelig med en klar stillingtagen. Vejen fremad er ifølge forfatteren information. Bedre information af nydanskere om det danske samfund og dets værdier, og bedre information af danskerne om de fremmede kulturer. Hvor Ralf Pittelkow i sin nyligt udkomne bog Efter 11. september (2002/22) beskæftiger sig med Islam og Vesten i et lidt større perspektiv, så har denne flyttet de samme problemstillinger helt ind i vores danske hverdag.

Anmeldelser:

  • Information 30. nov. 2002: Nyttig håndbog til indvandrerdebat
  • Politiken 23. okt. 2002: De elsker gruppevoldtægt og hvidløg
  • Jyllands-Posten 20. okt. 2002: Set med muslimske briller
  • Politiken 19. okt. 2002: Det kan ende i Ragnarok (interview)
  • Srb.Info marts 2004: Anmeldelse

Evig flugt

Af Fahmy Almajid
Illustreret af Inni Karine Melbye
Forlag: Høst og Søn 1996

 

 

 

 

En morgen bliver Kamiran vækket af jagerfly, der drøner lavt hen over landsbyen. Det er amerikanerne, der bomber Irak for at tvinge Saddam Hussein ud af Kuwait. Selv om Kamiran bor i Irak, er han ikke iraker, men kurder, og midt under golfkrigen starter kurderne deres egen frihedskamp. En kamp, der fører Kamiran og hans familie ud på en endeløs flugt.

Lektør udtalelse ved Erik Boas Pedersen:

“Bogen er skrevet af en syrisk kurder, der kom til Danmark i 1971. Den foregår i de dramatiske dage omkring og efter Operation Ørkestorm. Kamiran og hans familie er kurdere og har egentligt intet med krigen at gøre. Men kurdernes egen efterfølgende frihedskamp ender hurtigt i en katastrofe, hvor tusinde drives på flugt og dør. Vi følger Kamiran, hans mor, far og 4 søskende og hvordan de ydre begivenheder indvirker fatalt på deres tilværelse. Da bogen slutter, er kun Kamiran og moderen i live og stadig på flugt. Hvor uhyggelig og håbløse begivenhederne end er, skildrer forfatteren dem stilfærdigt neddæmpet, i en understatement-stil, der virker paradoksalt voldsom og engagerende. Ingen kan være uberørt af de lidelser familien udsættes for. Det er en bog uden fordømmelser eller løftede pegefingre, om flugten, set fra flygtningens, taberens, synsvinkel, fortalt i et enkelt, klart sprog, med bred moralsk appel til samaritaneren i det enkelte menneske. Smukt og usædvanligt illustreret, og med titlen på forsiden symbolsk og optimistisk i det kurdiske flags farver. Bredt anvendelig i folkeskolen i emnemæssige sammenhænge som flugt, flygtninge, politiske brændpunkter og som selvlæsning fra 5.-9.kl.”.