Qamishlo, fortælling om en by

I løbet af de seneste dage har alle set de hårrejsende billeder fra Assads fængsler, som drives af den syriske efterretningstjeneste.

I begyndelsen af året begyndte jeg at skrive på en ny roman, ”Qamishlo, fortælling om en by.” Den handler om det kurdiske folks lidelser i Syrien vist igennem byens historie fra forhistorisk tid til midt i 80erne. Assads far gjorde mere end en halv million kurdere statsløse i 60erne. De mistede dermed deres borgerrettigheder. Kurderne måtte f.eks. ikke benytte offentlig transport, og hvis de ville rejse uden for byens grænser, krævede det en tilladelse.

Min hovedperson hedder Raman, og han er kurder. Hans mor har hjernekræft, men der er ingen behandlingsmuligheder i Qamishlo. Hun skal til en større by i Syrien for at få behandling, men hendes helbredstilstand tåler ikke lange rejser, så lægen anbefaler, at hun flyver. Moren og Raman er blevet statsløse, og kun efterretningstjenesten kan give hende en tilladelse til at flyve, men det kræver, at Raman bestikker en efterretningsmand. I dette afsnit fra romaen opsøger Raman efterretningstjenesten for at få den tilladelse.

”Foran indgangen er der et lille træskilderhus med en bevæbnet vagt i civilt tøj. Han har et rundt ansigt med skægstubbe og ser barsk ud. Han betragter Raman med iskolde øjne og svarer ikke engang på Ramans hilsen. ”Hr. Ali Hussein bad mig om at komme her.” Raman fortæller kort om sit ærinde, mens vagten ser uinteresseret ud. Pludselig kommer der en bil med sorte tonede ruder kørende hen imod porten. Vagten vender sig mod Raman med sammenbidt ansigt og rynkede bryn og kommanderer Raman hen ved siden af skilderhuset, så træder han selv tre skridt tilbage, gør honnør, løfter højre ben op og stamper det hårdt i jorden, mens bilen passerer forbi. Det er vist en vigtig person, som sidder i bilen, tænker Raman. Vagten tager telefonen i skilderhuset og drejer et nummer på skiven.

”Der en mand hér, der siger, at De har tilkaldt ham.” Efter en kort pause vender han sig mod Raman for at spørge, hvad han hedder. Vagten lægger røret på og viser ham vej til Alis kontor.

Hr. Ali har travlt med at tale i telefon og signalerer, at Raman skal sætte sig ned på en stol ved det store skrivebord. Han er en mand i fyrrerne, taler med en dialekt, der stammer fra kystregionen, ligesom de fleste fra sikkerhedstjenesten i Qamishlo. Han har brede skuldre og et tungt overskæg, der dækker hele hans overlæbe. Han afslutter sit opkald og vender sig så mod Raman.

”Er din mor virkelig så syg, som der står i rapporten?” Han kigger kort på lægeerklæringen, som han holder i hånden.

”Ja, og desværre er der ingen speciallæge i Qamishlo, der kan behandle hende. Dr. Muhammad Khair bad mig om at tage hende til en specialist i Aleppo så hurtigt som muligt, fordi der er risiko for, at kræften spreder sig til hele kroppen. Jo hurtigere hun får behandling, jo større er chancen for, at hun overlever.”

Ali Hassan afbryder ham ved at række hånden op, som om han har hørt nok og ikke ønsker at høre mere. ”Du skal betale et beløb her og et andet til sikkerhedstjenesten i Aleppo. Jeg giver dig navnet på ham, du skal betale.”

Raman spørger Ali Hassan nervøst om, hvad han skal have. Da han siger beløbet, er Raman lige ved at besvime. For ham er beløbet astronomisk. Alt det, han har sparet op, vil ikke engang dække en tiendedel af beløbet. Hvad med flybilletter tur-retur, lægens honorar og opholdet i Aleppo og betalingen til sikkerhedstjenesten i Aleppo?

”Jeg er frygtelig ked af det, men jeg har slet ikke råd til et sådan beløb! Jeg kan dårligt tjene nok til vores daglige omkostninger!” Koldsveden springer frem på Ramans ryg. Han sænker blikket og tør ikke se manden i øjnene, mens han forklarer ham situationen. Efter en kort pause løfter Raman hovedet for at se Alis reaktion.

Ali sender Raman et barsk, bebrejdende blik. ”Hvad med din far, storebrødre, farbror, morbror eller andre slægtninge?” Han ser utålmodigt på Raman.

”Min far og storebror er døde. Det eneste familiemedlem jeg har tilbage, er min mor, og jeg har hverken farbrødre, morbrødre eller andre slægtninge.” Han håber, at Ali vil vise barmhjertighed på grund af moren og den håbløse situation de er i.

Ali ryster på hovedet og med et hånligt smil siger han, ”Den må du længere ud på landet med.” Han kigger sammenbidt på Raman, stryger tænksomt pegefingeren over sit tykke overskæg. ”Skal jeg forstå det sådan, at du slet ikke kan betale beløbet og forventer at få min hjælp foræret?”

Raman svarer, at det er umuligt at skaffe et så stort beløb. Han knuger hænderne sammen, så Ali ikke ser, de ryster. Pludselig rejser Ali sig op og slår rasende hånden i bordet og læner sig mod Raman, så kan han lugte Alis sure tobaksånde. Han bliver så bange, at han mærker hårene rejse sig på armene. Kvalmen vælter op i halsen på ham.

Ali spiler øjnene op og råber: ”Hvorfor i alverden kommer du så til mig!? Tror du, det er en velgørenhedsorganisation?” Hans overskæg ryster i bar arrigskab, og hans røde øjne, fulde af raseri, stirrer vredt og truende på Raman. ”Skrub så af, inden jeg anholder dig og giver dig en røvfuld, ya kalb!” råber han med spyt i mundvigene, og den store krop ryster af raseri. Angsten breder sig i Ramans krop, da Ali fortsætter: ”Du spilder min tid, men du får lov til gå på grund af din syge mor.”

Raman nikker stumt og skynder sig at forlade Alis kontor. Da han er forbi skilderhuset med vagten, småløber han derfra.”

Køb et signeret eksemplar af ET VARMT FORÅR

Kære alle

Et Varmt Forår

Nu kan du bestille dit eksemplar af min sidste roman ET VARMT FORÅR, signeret af mig for kr. 150,- + porto.

Send mig dit navn, adresse, E-mail og telefonnr. og jeg sender dig information om betaling.

Romanen er den første i trilogien om Kamishly, byen Sherko forlod til fordel for København.

 

Her er hvad min forlægger skrev til mig:

Det er mig en stor glæde at være med til at udgive denne bog, som minder mig om nogle af mine yndlingsromanforfattere som Kazantzakis, Istrati, Gorkij og Franz Werfel.

Det er virkelig én af de bedste romaner vi har udgivet endnu synes jeg og der har ellers været et par rigtig gode. Endnu engang tillykke – også til mig! Jeg føler mig meget beriget.

Citat fra romanen:

”I drømmen ligger Kamishly blot nogle få minutters kørsel fra København.”

”Kamishly havde efterladt dybe furer af sorg og glæde i mit indre for det er en by, der betyder alt for mig, så jeg hvisker, når jeg siger: ”Jeg elsker København.” Kamishly må ikke vide, at jeg er hende utro!”

Lektørudtalelse:

Fin realistisk anlagt roman om integration i Danmark, fra l. generations-indvandrernes tid, men også en interessant historie om det gamle Syrien. lkke kun en mørk fortælling, men også med optimisme og underspillet humor.

Et Varmt Forår – min først roman

Fahmy Almajid, Et varmt forår,
paperback, roman,
412 sider

 

 

 

 

For den, der har mod på, midt i det politiske og populistiske debatklima, at lytte på en livsfortælling fra krydrede kulturer, er der både lyse og muntre billeder i Fahmy Almajids første roman, Et varmt forår. Det er en stort anlagt realistisk roman:

Ved solnedgang duellerede kirkeklokkerne, der ringede solen ned, med muezzinens kald til bøn fra moske-ernes minareter. Som muslim fejrede jeg Eid to gange om året, afslutningen på fastemåneden og Eid al-Adha (offerfesten) sammen med familien. Jul og påske blev fejret sammen med mine forskellige kristne venner, der ikke kunne blive enige om at holde jul på samme tid, fordi de tilhørte forskellige kirkelige retninger.

Bogen klipper mellem Danmark og Syrien, både før og nu, med udgangspunkt i fortælleren Sherkos liv og hans families tragiske historie i det atter i vore dage krigs- og ulykkesplagede hjemland.

I første del starter vi helt tilbage i 1940’erne hvor Syrien var under ‘fransk mandat’.

Min historie og mit liv begynder i en lille hytte i en ukendt landsby i den syriske steppeørken i den nordøst-lige del af landet, hvor Syrien grænser op til Tyrkiet mod nord og Irak mod syd. Det er midt i 1940’erne under det franske mandat. Eller det, der også bliver kaldt den franske besættelse af Syrien. Jeg ligger trygt i min mors mave, mens hver dag er en kamp for at overleve for hende og mine tre søskende, som mor siger med trist stemme.

Sherkos far bliver en del af oprøret, familien må flygte og den lille dreng bliver født i en fattig hytte. I anden del er han blevet en ung mand og søger til Danmark for at få en god uddannelse, der kan give ham en vigtig stilling i hjemlandet. Men han bliver hængende, kravler langsomt op i det sociale hierarki og så møder han Marianne. Senere bliver livet lidt mere gråt, lidt mere længselsfuldt og kompliceret, for der er langt fra Kamishly til København.

Fahmy Almajid er forfatter, journalist og foredragsholder med syrisk-kurdisk baggrund. Han kom til Danmark som studerende i 1971, og har tidligere været ansat i 22 år som journalist i DR Radios arabiske redaktion.

Som forfatter og debattør har han hovedsageligt beskæftiget sig med integration. Han har udgivet 3 børnebøger. Den første i 1983 om marokkanske Hassan, som møder den danske pige Lone. Senere, på baggrund af sit omfattende arbejde i 00’erne, som foredragsholder og konsulent indenfor integrationsområdet, udgav han to debat-bøger, Muslimerne kommer! (2002) og Get a life – ghetto life! (2004). Han har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder Dansk Forfatterforenings Drassow-Legat (Dansk Forfatterforenings Fredspris) i 2007.

Man kan købe bogen på forlagets hjemmeside eller den kan bestilles hos alle boghandlere fra den 21. september.

http://detpoetiskebureau.dk/produkt/fahmy-almajid-et-varmt-foraar/

 

Get a life – Ghettolife! Om hverdagen i et boligsocialt område

“Get a life – Ghettolife! Om hverdagen i et boligsocialt område”

Af Malene Grøndahl og Fahmy Almajid
Forlaget Alfabeta, 2004

Bogen er bygget op om et af mine ambassadørprojekter. Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?

Lektørudtalelse: Af Lone Fosdal

Erfaringer fra et såkaldt ambassadørprojekt i Hundige-bydelen Askerød, hvor 10 personer med indvandrerbaggrund blev uddannet i beboerdemokrati og danske samfundsforhold med henblik på at hjælpe med at skabe dialog mellem de forskellige etniske grupper og danskere i området. Med henvisninger til litteratur, film og internetadresser

Journalist Malene Grøndahl har arbejdet tæt sammen med Fahmy Almajid under et projekt i Askerød med det formål at skabe bedre integration. Fahmy Almajid bygger på indvandrernes egne resurser, han ønsker at få dem til at tage medansvar for udviklingen. En gruppe ambassadører, beboere med arabisk, tyrkisk og kurdisk baggrund, deltog i et kursus om børneopdragelse, skole-hjem samarbejde, kriminalitet mm. De skulle derefter være med til at skabe dialog mellem de etniske grupper i bebyggelsen, oplyse om beboerdemokrati og få indvandrerne til at deltage i det halvårlige afdelingsmøde. Der lægges ud med en reportage fra beboermødet – to unge kvinder fra ambassadørgruppen blev valgt til afdelingsbestyrelsen – derefter tages forskellige aspekter af integrationsproblematikken op med udgangspunkt i Askerødprojektet, men med inddragelse af erfaringer, eksempler og synspunkter fra andre steder, fra undersøgelser, debatindlæg mm. Reportageformen bruges flittigt, det gør beskrivelsen let læselig og vedkommende. De enkelte emner belyses fra forskellige synsvinkler. Det giver både en nuanceret forståelse og en forståelse for, at der ikke er nogle nemme forklaringer og løsninger. Bogen er relevant for alle politisk interesserede, forenings- og organisationsfolk og folk der arbejder med integration på alle niveauer

Anmeldelser og omtale:

  • www.retspolitik.dk, marts 2005: Get a life -Ghetto life
  • www.folkeskolen.dk, 14. februar 2005: Get a life -Ghetto life
  • TV Avisen, 1. november 2004: Interview
  • TV2 Øresund, 1. november 2004: Interview
  • Ritzau, 1. november 2004: Ghettoproblemer kan løses
  • Politiken, 1. november 2004: Dialogen vejen ud af ghettoen
  • Information, 30. oktober 2004: Beboere skal selv løse ghettoproblemer
  • Jyllands-Posten, 30. oktober 2004: Stol aldrig på en ghettoperker!

Forlaget Alfabeta, 20. oktober 2004: Pressemeddelelse

Ny bog: Get a life – ghetto life! af Fahmy Almajid og Malene Grøndahl. 145 sider. 160 kr. Udkommer 1. november 2004.

Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?

Get a life – ghetto life! kommer vi tæt på beboerne i Hundige-bydelen Askerød – et sted, som beboerne ikke selv kalder en ghetto, men som er blevet stemplet som sådan af omverdenen. Her følger vi en proces, hvor beboerdemokratiet styrkes, men hvor der også opstår nye konflikter og interessemodsætninger.

Den dokumentariske fortælling om udviklingen i Askerød er vævet sammen med generelle fakta og informationer om ghettoer i Danmark – og om de problemer og muligheder, som de boligsociale områder rummer.

Forfatternes udgangspunkt er, at der er problemer i de såkaldte ghettoer i Danmark. Men samtidig er det bogens grundpræmis, at der endnu er mange uafprøvede muligheder – og det er nogle af disse muligheder, bogen beskriver. Bogen følger et såkaldt ambassadørprojekt i Askerød, som blev ledet af integrationskonsulent Fahmy Almajid, og som i øjeblikket bliver gennemført i andre boligsociale områder.

Det positive og optimistiske budskab i bogen udtrykkes klart af en af de arabiske deltagere i ambassadørprojektet, som glæder sig over, at de etniske minoriteter nu har engageret sig i beboerdemokratiet: ”Vi vil gerne være med. Vi troede bare ikke, at vi måtte eller kunne. Vi havde næsten besluttet os for, at det var umuligt. Men så tog vi en ny beslutning.”

Ghettoerne opfattes som parallelsamfund præget af fjendtlighed og fundamentalisme. Men de er også noget andet og mere. Denne bog handler om begge dele. Skyggesiderne og de små lys i mørket.

Get a life – ghetto life! henvender sig både til fagfolk som sagsbehandlere, boligrådgivere, pædagoger og politifolk samt til alle, der ønsker at vide mere om udviklingen i Danmarks såkaldte ghettoer.

Venlig hilsen

ALFABETA

  1. oktober 2004

Muslimerne kommer!

“Muslimerne kommer!”
Af Fahmy Almajid
Forlag: Fremads debatbøger 2002

 

 

 

 

Med Muslimerne kommer! vil jeg videregive mine erfaringer fra næsten 30 års arbejde med integration. Hvorfra stammer de problemer, som vi vedvarende konfronteres med? Hvorfor er nogle grupper af indvandrere og flygtninge så svære at integrere?

Lektørudtalelse: Af Jytte Bræmer

Forfatteren er en kendt debattør i medierne. Han er syrisk kurder og har boet i Danmark siden 1971 og har derfor et indgående kendskab til problemstillingerne omkring etniske minoriteter og integration. Bogen kan bedst betegnes som en gennemgang af de problemfelter, integrationsprocessen støder på. Efter en kort præsentation af elementerne i islam og et historisk rids af nyere dansk indvandringshistorie, har emner som børneopdragelse, sex, nydanske piger, tvangsægteskaber, skole og daginstitution, sundhedsvæsen, muslimske skoler, arbejdsmarked hvert sit kapitel.

Bogen er ikke polemisk og debatterende i sin form, snarere konstaterende og præsenterende – selvfølgelig med en klar stillingtagen. Vejen fremad er ifølge forfatteren information. Bedre information af nydanskere om det danske samfund og dets værdier, og bedre information af danskerne om de fremmede kulturer. Hvor Ralf Pittelkow i sin nyligt udkomne bog Efter 11. september (2002/22) beskæftiger sig med Islam og Vesten i et lidt større perspektiv, så har denne flyttet de samme problemstillinger helt ind i vores danske hverdag.

Anmeldelser:

  • Information 30. nov. 2002: Nyttig håndbog til indvandrerdebat
  • Politiken 23. okt. 2002: De elsker gruppevoldtægt og hvidløg
  • Jyllands-Posten 20. okt. 2002: Set med muslimske briller
  • Politiken 19. okt. 2002: Det kan ende i Ragnarok (interview)
  • Srb.Info marts 2004: Anmeldelse

Evig flugt

Af Fahmy Almajid
Illustreret af Inni Karine Melbye
Forlag: Høst og Søn 1996

 

 

 

 

En morgen bliver Kamiran vækket af jagerfly, der drøner lavt hen over landsbyen. Det er amerikanerne, der bomber Irak for at tvinge Saddam Hussein ud af Kuwait. Selv om Kamiran bor i Irak, er han ikke iraker, men kurder, og midt under golfkrigen starter kurderne deres egen frihedskamp. En kamp, der fører Kamiran og hans familie ud på en endeløs flugt.

Lektør udtalelse ved Erik Boas Pedersen:

“Bogen er skrevet af en syrisk kurder, der kom til Danmark i 1971. Den foregår i de dramatiske dage omkring og efter Operation Ørkestorm. Kamiran og hans familie er kurdere og har egentligt intet med krigen at gøre. Men kurdernes egen efterfølgende frihedskamp ender hurtigt i en katastrofe, hvor tusinde drives på flugt og dør. Vi følger Kamiran, hans mor, far og 4 søskende og hvordan de ydre begivenheder indvirker fatalt på deres tilværelse. Da bogen slutter, er kun Kamiran og moderen i live og stadig på flugt. Hvor uhyggelig og håbløse begivenhederne end er, skildrer forfatteren dem stilfærdigt neddæmpet, i en understatement-stil, der virker paradoksalt voldsom og engagerende. Ingen kan være uberørt af de lidelser familien udsættes for. Det er en bog uden fordømmelser eller løftede pegefingre, om flugten, set fra flygtningens, taberens, synsvinkel, fortalt i et enkelt, klart sprog, med bred moralsk appel til samaritaneren i det enkelte menneske. Smukt og usædvanligt illustreret, og med titlen på forsiden symbolsk og optimistisk i det kurdiske flags farver. Bredt anvendelig i folkeskolen i emnemæssige sammenhænge som flugt, flygtninge, politiske brændpunkter og som selvlæsning fra 5.-9.kl.”.