Forfatter, foredragsholder, journalist m.m.
Så kom lektørudtalelsen, som jeg er meget glad for.
”Fin realistisk anlagt roman om integration i Danmark, fra l. generations-indvandrernes tid, men også en interessant historie om det gamle Syrien. lkke kun en mørk fortælling, men også med optimisme og underspillet humor.”
Lektørudtalelse, DBC.
“Det er ikke mange overflødige sætninger, Fahmy Almajid bruger i sin nye bog, ’Et varmt forår’, så når den alligevel vejer godt til i livets rygsæk siger det en del om den livsfortælling han kiler ind i politisk debat om krydrede kulturer.”
Fahmy Almajid, Et varmt forår,
paperback, roman,
412 sider
For den, der har mod på, midt i det politiske og populistiske debatklima, at lytte på en livsfortælling fra krydrede kulturer, er der både lyse og muntre billeder i Fahmy Almajids første roman, Et varmt forår. Det er en stort anlagt realistisk roman:
Ved solnedgang duellerede kirkeklokkerne, der ringede solen ned, med muezzinens kald til bøn fra moske-ernes minareter. Som muslim fejrede jeg Eid to gange om året, afslutningen på fastemåneden og Eid al-Adha (offerfesten) sammen med familien. Jul og påske blev fejret sammen med mine forskellige kristne venner, der ikke kunne blive enige om at holde jul på samme tid, fordi de tilhørte forskellige kirkelige retninger.
Bogen klipper mellem Danmark og Syrien, både før og nu, med udgangspunkt i fortælleren Sherkos liv og hans families tragiske historie i det atter i vore dage krigs- og ulykkesplagede hjemland.
I første del starter vi helt tilbage i 1940’erne hvor Syrien var under ‘fransk mandat’.
Min historie og mit liv begynder i en lille hytte i en ukendt landsby i den syriske steppeørken i den nordøst-lige del af landet, hvor Syrien grænser op til Tyrkiet mod nord og Irak mod syd. Det er midt i 1940’erne under det franske mandat. Eller det, der også bliver kaldt den franske besættelse af Syrien. Jeg ligger trygt i min mors mave, mens hver dag er en kamp for at overleve for hende og mine tre søskende, som mor siger med trist stemme.
Sherkos far bliver en del af oprøret, familien må flygte og den lille dreng bliver født i en fattig hytte. I anden del er han blevet en ung mand og søger til Danmark for at få en god uddannelse, der kan give ham en vigtig stilling i hjemlandet. Men han bliver hængende, kravler langsomt op i det sociale hierarki og så møder han Marianne. Senere bliver livet lidt mere gråt, lidt mere længselsfuldt og kompliceret, for der er langt fra Kamishly til København.
Fahmy Almajid er forfatter, journalist og foredragsholder med syrisk-kurdisk baggrund. Han kom til Danmark som studerende i 1971, og har tidligere været ansat i 22 år som journalist i DR Radios arabiske redaktion.
Som forfatter og debattør har han hovedsageligt beskæftiget sig med integration. Han har udgivet 3 børnebøger. Den første i 1983 om marokkanske Hassan, som møder den danske pige Lone. Senere, på baggrund af sit omfattende arbejde i 00’erne, som foredragsholder og konsulent indenfor integrationsområdet, udgav han to debat-bøger, Muslimerne kommer! (2002) og Get a life – ghetto life! (2004). Han har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder Dansk Forfatterforenings Drassow-Legat (Dansk Forfatterforenings Fredspris) i 2007.
Man kan købe bogen på forlagets hjemmeside eller den kan bestilles hos alle boghandlere fra den 21. september.
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/fahmy-almajid-et-varmt-foraar/
Kronik, Jyllands-Posten, 11. juli 2016
Den voldsomme emigration fra Syrien har ikke kun drænet landet for ressourcestærke borgere og knowhow, men har også svækket kampen mod regimet og islamisterne. Emigrationen er en ond cirkel; jo flere, der forlader lander, des mere falder produktionen, og inflationen øges, hvilket igen gør, at flere søger mod de rige vestlige lande.
I begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011 forlod mange rige borgere landet. Typisk virksomhedsejere, der eksporterede til f.eks. golflandene, Tyrkiet og Egypten. Store fabrikker, primært tekstilfabrikker fra den største og vigtigste syriske industriby Aleppo, blev afmonteret, pakket i containere og afskibet til de nævnte lande.
Ved ankomsten udtalte ejerne til de lokale medier, at de ikke havde nogen intentioner om at vende tilbage til Syrien.
Også mange mindre fabrikker og virksomheder fulgte trop. Tyrkerne og egypterne tog imod dem med kyshånd. »Alt, hvad vi tidligere importerede fra Syrien, er i dag kommet til os!« udbrød en begejstret forretningsmand i Kairo til tv-kanalen Al-Arabiya .
Den syriske økonomi, som var skrøbelig i forvejen, blev så svækket, at Syriens gode ven Iran allerede i slutningen af 2011 trådte til med et milliardlån til regimet, som ikke havde penge til at udbetale løn til de offentligt ansatte.
Den syriske lira blev hurtigt svækket i forhold til vestlig valuta. I marts 2011 svarede 1 dollar til 45 syriske lira. I løbet af 2012 fik man hele 90 syriske lira for 1 dollar. Priserne på dagligvarer steg også i takt med dollaren, mens lønninger forblev uændrede.
Dette skabte et stort pres på middelklassen, som på det tidspunkt udgjorde over 60 pct. af den samlede syriske befolkning. Mange små virksomhedsejere og selvstændige håndværkere blev ramt af prisstigninger på en side og svindende indtægter på den anden side.
Dette satte gang i den anden bølge af emigration, på det tidspunkt vendt mod nabolandene.
Men de elendige forhold i flygtningelejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan var ikke, hvad flygtningene havde forventet. Sort arbejde til en dårlig løn var eneste udvej, da flygtninge ikke kan få en arbejdstilladelse.
De rige, arabiske olielande lukkede hermetisk deres grænser for flygtningene. Når kameraerne var vendt mod dem på konferencer for ”Syriens venner”, lovede de milliarder af dollars til modtagerlandene, men kun en brøkdel blev betalt.
Oliesheiker og rige pædofile fra golflandene fandt hurtigt vej til flygtningelejrene. Via lokale agenter tilbød de store pengebeløb for en ”midlertidig kone” for en dag, en uge eller en måned. En slags legal prostitutionskontrakt, som bliver velsignet af en såkaldt imam. En afskyelig form for udnyttelse af flygtningenes katastrofale situation.
BBC Arabic afslørede i år via skjult kamera i Libanon, hvordan flere mænd på over 50 år forlangte ”koner” på højst 14 år. Den samme udnyttelse af sårbare flygtningepiger er rapporteret i Jordan og Tyrkiet.
De pengestærke syrere fandt dog hurtigt andre løsninger på forholdene i nabolandene. I 2013 tilbød menneskesmuglere at smugle syrerne gennem hele Europa til en sikker destination, såsom Tyskland, Danmark, Sverige eller Norge. Prisen var 70.000-80.000 kr. pr. person.
Arbejderklassen eller de fattige, som enten var internt fordrevet i Syrien eller i flygtningelejre i nabolandene, havde ikke råd til det. Men i Syrien solgte mange deres forretninger, huse eller landbrugsjord.
De fleste søgte mod Europa for et bedre liv. Men nogle lod sig også lokke af menneskesmuglernes falske løfter om ”månedsløn” til alle (uden at de skulle bestille noget), gratis hus og biler.
En formiddagsavis havde i år denne overskrift: ”Flygtninge brokker sig over forholdene i danske landsbyer: Har hverken bil eller hus, og vejret er dårligt.”Samtidig viste tal fra integrationsministeriet i april 2016, at 279 asylsøgere havde trukket deres ansøgning tilbage siden nytår.
Netavisen Arabiya offentliggjorde for nylig en undersøgelse, som viste, at den syriske middelklasse i dag er skrumpet ind til kun 9,4 pct. Samtidig er inflationen steget flere hundrede pct. 1 dollar er i dag lig med 630 syriske lira. Men den månedligt gennemsnitsløn for middelklassen er kun steget med få pct. og ligger mellem 20.000 og 30.000 lira.
Stigningerne på dagligvarer betyder, at en skolelærer med en hjemmegående kone og to små børn skal bruge en månedsløn på bare ét aftensmåltid, hvis måltidet skal være af samme standard som i 2011. Al-Arabiya skriver, at en arbejdsmands månedsløn bør være min. 240.000 lira, hvis levestandarden skal holdes på samme niveau som inden krigen.
Åbningen af Balkan-ruten i september 2015 og frem til marts 2016 medførte en tredje bølge af syriske flygtninge til Vesteuropa. Ifølge nye tal fra Eurostat, EU’s statistiske organisation, ankom der i 2015 i alt 1,55 mio. flygtninge og migranter til Europa, hertil 21.000 til Danmark.
Balkan-ruten medvirkede til at gøre afstanden mellem Syrien og Vesten kortere og meget billigere. Turen kostede 1.000–1.500 dollars. Flygtningene skulle kun krydse grænsen til Tyrkiet og sejle til en af de græske øer, hvorefter mange fik hjælp til transport, mad og overnatning af humanitære organisationer hele vejen frem til destinationen. Det gav dermed de fattige mulighed for at søge mod de rige, vestlige lande.
Majoriteten af Balkan-rutens flygtninge må betegnes som ressourcesvage, økonomiske flygtninge eller immigranter, da de fleste kom fra sikre områder i Syrien, hvor der ikke var eller er direkte kamphandlinger.
Den kurdiske netavis Walati skrev, at ca. 60 pct. af befolkningen i det nordøstlige, primært kurdiske Syrien er rejst mod Vesten. Den voldsomme emigration betyder, at området er svækket rent militært.
De bevæbnede kurdiske militser har ellers med stor succes holdt terrororganisation IS væk fra området, men af de 60 pct. er ca. 85 pct. unge i den kampdygtige alder, som skal holde forsvarslinjerne mod IS.
Området har været kontrolleret af kurdiske militser siden oprøret i 2011, og der har ikke været direkte kampe og luftbombardementer.
Der er nu langt mellem de unge i områdets store kurdiske by, Al-Qamishli en by med 400.000 indbyggere. Mange af de ældre venter på at blive familiesammenført. Paradoksalt at vi kæmper mod IS og terrorister, ja sågar sender fly til Syrien for at bekæmpe dem, samtidig med at vi giver de unge syrere asyl. Unge, som svigter deres pligt; at kæmpe i Syrien mod islamisterne.
Den første bølge af emigranter bestående af rige fabrikanter har etableret sig med succes i nabolandene og vender aldrig tilbage.
Den anden bølge; de højtuddannede og de små erhvervsdrivende har etableret sig i Vesten. Deres børn vil højst sandsynligt uddanne sig til læger, tandlæger, ingeniører m.m. Incitamentet for dem til at vende tilbage til et smadret Syrien er ikke høj.
Den tredje bølge; de ressourcesvage vil hænge fast i bistand og sort arbejde. De bliver aldrig integreret i Vesten og vil leve på kanten af samfundet. Al erfaring med ”midlertidige” flygtninge viser, at folk ikke vender tilbage, når deres børn og børnebørn slår rødder i det nye land.
»Vesten burde have dannet sikre og beskyttede områder i Syrien, som man talte om i begyndelsen af borgerkrigen. Så ville millioner af syrere været blevet i landet. Hvem skal genopbygge Syrien, når/hvis der bliver fred?« spørger den syriske professor Ismail, som underviser på Mardin Universitet i Tyrkiet og er tidligere medlem af den midlertidige syriske regering.
Kronik, Jyllands-Posten, 7. juni 2014
De såkaldte jihadturister udgør en potentiel trussel for det danske samfund, og de kan nemt blive genrekrutteret af både kriminelle og terrorgrupper. De skal bekæmpes ved at sætte ind mod myrderierne i Syrien.
De vestlige lande, herunder Danmark, risikerer en stigning i antal af terrorangreb og kriminelle handlinger i takt med den fortsatte krig i Syrien. En krig, der begyndte med fredelige demonstrationer for fire år siden. I dag den mest blodige og brutale krig i hele området. En krig, der virker som en magnet for terrorister og utilpassede unge fra hele verden.
Washington Institute for Near East Studies (Wines) vurderer, at antallet af udenlandske krigere i Syrien udgør ca. 9.000 personer fra ca. 80 forskellige lande, heriblandt Danmark. Alle lande frygter den dag, disse jihadturister, som de bliver kaldt, vender hjem.
Ydermere har den syriske befolkning vendt deres vrede mod Vesten, som ikke fulgte op på de løfter om hjælp, som blev afgivet ved krigens udbrud. Vesten anklages også for direkte eller indirekte hjælp til regimet.
Politiet i Frankrig anholdt den 31. maj den 29-årige franskmand Mehdi Nemmouche for angrebet på et jødisk museum i Bruxelles, hvor fire mennesker mistede livet. Nemmouche var en af 50 hjemvendte franske jihadturister. Ligeledes anholdt politiet i Holland for nylig en 21-årig islamisk ekstremist, som tidligere havde kæmpet i Syrien. Han blev arresteret den 15. maj, da han var på vej til en forstad til Haag med flere våben på sig. Anklagen lyder på planlægning af væbnet bankrøveri, og at han skulle bruge udbyttet til krigen i Syrien. En hidtil ukendt dimension af konflikten, men det kan være begyndelsen til lignende aktioner andre steder i Europa.
Metoden er ikke helt fremmed for Danmark. I 1980’erne oplevede vi som bekendt en stribe af røverier begået mod banker og posthuse af Blekingegadebanden. De begik disse røverier for at skaffe penge til PLFP i Libanon som støtte til denne gruppes kamp mod Israel. Den danske gruppe fik sin militære træning i Libanon hos netop PLFP og var ikke bange for at bruge våben, hvilket kostede en ung betjent livet.
PET har udtalt til medierne, at de vurderer, at ca. 100 personer er rejst fra Danmark for at tilslutte sig krigen i Syrien. Nogle er formentlig dræbt i Syrien, ca. 40 af dem er allerede tilbage. De unge jihadturister kan vælge og vrage mellem de mere end 150 forskellige grupper, (som man vurderer kæmper i området), men de fleste melder sig under fanerne i den mest berygtede og brutale gruppe, Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS). Gruppen blev etableret for 10 år siden i Irak, og de tilsluttede sig hurtigt Al-Qaeda. Gruppens mål er etablering af et nyt kalifat i Irak og Syrien.
Endnu har dens kamp kun rettet sig mod de andre oprørsgrupper, som de betragter som vantro. Hvilket betyder, at de ikke deltager i kampe mod regimet. Den anden berygtede gruppe, som tiltrækker jihadturister, er Jabhat al-Nusra, som er en del af al-Qaeda i Syrien.
I følge Wines er antallet af jihadturister, som drager fra Vesten til Syrien, langt højere end antallet af dem, som tidligere drog til Afghanistan og Irak. Måske fordi det er nemt at rejse til Syrien – direkte fly fra f.eks. Kastrup til Tyrkiet og derfra over grænsen til Syrien. Tyrkiet er en turistdestination, så det virker ikke mistænkeligt. Og rejsende fra vestlige lande, herunder Danmark, skal ikke søge visum. Al-Qaeda bruger sine erfaringer fra tidligere rekrutteringer til Irak og Afghanistan. Det skaber nemt kontakt til potentielle rekrutter i Vesten via sociale medier og netværk. Den syriske konflikt tiltrækker desuden mange, som reaktion på regimets overdrevne og brutale magtanvendelse mod de civile. Endelig er klimaet mere ”venligt” i Syrien; en vigtig faktor i forhold til bjerge og ørken i lande som Afghanistan, Yemen, Somalia eller Mali.
Både ISIS og al-Nusra bruger unge jihadturister som kanonføde. Deres død er af stor reklameværdi. De bliver fremstillet som martyrer med garanteret adgang til paradis, og hvad deraf følger.
En saudiarabisk familie fik deres livs chok, da en fremmed stemme i telefonen gav dem følgende besked: »Tillykke, jeres søn er død som martyr i Syrien, så må I gerne feste! Vi sender jer billeder af ham om ikke så længe.«
På disse organisationers hjemmesider ser man billeder af døde martyrer, sminket og med smil på læben. Under billedet står ofte: »Han smiler, fordi han er på vej til paradis.» Fotoerne og det store antal martyrer får folk i golfregionen til lommerne, så flere unge får råd til at drage af sted til Syrien for at deltage i ”jihad”. Imens bruger de radikale grupper de vestlige jihadturisters død til at skabe opmærksom om deres sag i vestlige medier.
Nogle kommuner i Danmark arbejder allerede med programmer, der tager imod de hjemvendte jihadturister fra Syrien. Man hjælper dem med at blive inkluderet i samfundet igen, og det er der et stort behov for. Arabiske netaviser viser indimellem videoer med hjemvendte unge. De unge fortæller horrible historier om, hvordan de efter få dages våbentræning blev sendt til frontlinjen, hvor de blev tvunget til at skære halsen over på fanger og slå civile ihjel i Guds navn, som en del af deres træning. Mange siger, at de troede, de skulle kæmpe mod regimet, men fandt ud af, at de indirekte kæmpede for regimet. Mange vender sikkert også hjem med en eller anden grad af PTSD (posttraumatisk stresslidelse) i lighed med regulære soldater.
De unge jihadturister har forskellige motiver, der driver dem til at pakke en lille kuffert og tage til Syrien. Nogle tror, de skal være en ny Rambo. Andre hælder til det religiøse motiv, ansporet af de mange selvbestaltede YouTube-imamer, der lover store paladser og jomfruer i paradis.
Men hvornår har plyndringer, voldtægter og myrderier været en del af nogen som helst religion?
Endelig er danske bandemedlemmer draget til Syrien. De unge – hvis de vender hjem i live – lærer ikke bare at håndtere forskellige typer af våben og fremstilling af farlige bomber, men bliver også radikaliserede. De udgør en potentiel trussel for det danske samfund, og kan nemt bliver genrekrutteret af både kriminelle og terrorgrupper. Franskmanden Nemmouche havde en lang kriminel løbebane bag sig.
Jo længere konflikten får lov til at fortsætte, des mere kompliceret og blodigt bliver det, og jo flere unge fra Vesten vil drages mod Syrien. I dag, hvor krigen er gået ind i sit fjerde år, er knap 200.000 mennesker slået ihjel, endnu flere er lemlæstet, og ca. 50 pct. af befolkningen er enten internt fordrevne flygtninge (i deres eget land), eller er flygtet til nabolandene.
Samtlige syrere, hvad enten de opholder sig i Syrien eller uden for, har fået ar på sjælen for evigt. I begyndelsen var vreden udelukkende vendt mod det syriske regime, men langsomt begynder man at vende sig mod Vesten. I kølvandet på den massive (verbale) vestlige støtte i begyndelsen af oprøret, og planerne om flyveforbudszoner til beskyttelse af civile, hejste folk amerikanske flag og takkede Vesten på plakater ved demonstrationerne. Men zonerne blev aldrig til noget, og våben til de moderate oprørere blev heller ikke til noget. De fik kun lidt håndvåben og humanitær hjælp. Det har fået befolkningen i Syrien til at miste troen på Vesten og vende deres vrede imod os.
Al-Arabiya tv viste forleden en gruppe unge jihadturister i Syrien bevæbnet til tænderne. De fremviste deres amerikanske og europæiske pas, og råbte i munden på hinanden: »Vi kommer tilbage, vi kommer efter jer!« En resocialisering af hjemvendte jihadturister vil måske kunne løse en del af problemet herhjemme.
Men kan vi gardere os mod jihadister fra andre lande? Angrebet i Bruxelles blev udført af en franskmand.
Hvis man vil sætte en stopper for denne radikalisering, må Vesten medvirke til at standse myrderierne i Syrien og hjælpe befolkningen med at opnå, hvad de kæmpede fredeligt for i begyndelsen, nemlig frihed og demokrati.
“Get a life – Ghettolife! Om hverdagen i et boligsocialt område”
Af Malene Grøndahl og Fahmy Almajid
Forlaget Alfabeta, 2004
Bogen er bygget op om et af mine ambassadørprojekter. Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?
Lektørudtalelse: Af Lone Fosdal
Erfaringer fra et såkaldt ambassadørprojekt i Hundige-bydelen Askerød, hvor 10 personer med indvandrerbaggrund blev uddannet i beboerdemokrati og danske samfundsforhold med henblik på at hjælpe med at skabe dialog mellem de forskellige etniske grupper og danskere i området. Med henvisninger til litteratur, film og internetadresser
Journalist Malene Grøndahl har arbejdet tæt sammen med Fahmy Almajid under et projekt i Askerød med det formål at skabe bedre integration. Fahmy Almajid bygger på indvandrernes egne resurser, han ønsker at få dem til at tage medansvar for udviklingen. En gruppe ambassadører, beboere med arabisk, tyrkisk og kurdisk baggrund, deltog i et kursus om børneopdragelse, skole-hjem samarbejde, kriminalitet mm. De skulle derefter være med til at skabe dialog mellem de etniske grupper i bebyggelsen, oplyse om beboerdemokrati og få indvandrerne til at deltage i det halvårlige afdelingsmøde. Der lægges ud med en reportage fra beboermødet – to unge kvinder fra ambassadørgruppen blev valgt til afdelingsbestyrelsen – derefter tages forskellige aspekter af integrationsproblematikken op med udgangspunkt i Askerødprojektet, men med inddragelse af erfaringer, eksempler og synspunkter fra andre steder, fra undersøgelser, debatindlæg mm. Reportageformen bruges flittigt, det gør beskrivelsen let læselig og vedkommende. De enkelte emner belyses fra forskellige synsvinkler. Det giver både en nuanceret forståelse og en forståelse for, at der ikke er nogle nemme forklaringer og løsninger. Bogen er relevant for alle politisk interesserede, forenings- og organisationsfolk og folk der arbejder med integration på alle niveauer
Anmeldelser og omtale:
Forlaget Alfabeta, 20. oktober 2004: Pressemeddelelse
Ny bog: Get a life – ghetto life! af Fahmy Almajid og Malene Grøndahl. 145 sider. 160 kr. Udkommer 1. november 2004.
Hvordan ser livet i en ghetto ud, når tv-kameraerne er slukket? Hvad synes indvandrere og flygtninge om at bo sammen med andre med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad synes danskerne?
I Get a life – ghetto life! kommer vi tæt på beboerne i Hundige-bydelen Askerød – et sted, som beboerne ikke selv kalder en ghetto, men som er blevet stemplet som sådan af omverdenen. Her følger vi en proces, hvor beboerdemokratiet styrkes, men hvor der også opstår nye konflikter og interessemodsætninger.
Den dokumentariske fortælling om udviklingen i Askerød er vævet sammen med generelle fakta og informationer om ghettoer i Danmark – og om de problemer og muligheder, som de boligsociale områder rummer.
Forfatternes udgangspunkt er, at der er problemer i de såkaldte ghettoer i Danmark. Men samtidig er det bogens grundpræmis, at der endnu er mange uafprøvede muligheder – og det er nogle af disse muligheder, bogen beskriver. Bogen følger et såkaldt ambassadørprojekt i Askerød, som blev ledet af integrationskonsulent Fahmy Almajid, og som i øjeblikket bliver gennemført i andre boligsociale områder.
Det positive og optimistiske budskab i bogen udtrykkes klart af en af de arabiske deltagere i ambassadørprojektet, som glæder sig over, at de etniske minoriteter nu har engageret sig i beboerdemokratiet: ”Vi vil gerne være med. Vi troede bare ikke, at vi måtte eller kunne. Vi havde næsten besluttet os for, at det var umuligt. Men så tog vi en ny beslutning.”
Ghettoerne opfattes som parallelsamfund præget af fjendtlighed og fundamentalisme. Men de er også noget andet og mere. Denne bog handler om begge dele. Skyggesiderne og de små lys i mørket.
Get a life – ghetto life! henvender sig både til fagfolk som sagsbehandlere, boligrådgivere, pædagoger og politifolk samt til alle, der ønsker at vide mere om udviklingen i Danmarks såkaldte ghettoer.
Venlig hilsen
ALFABETA
“Muslimerne kommer!”
Af Fahmy Almajid
Forlag: Fremads debatbøger 2002
Med Muslimerne kommer! vil jeg videregive mine erfaringer fra næsten 30 års arbejde med integration. Hvorfra stammer de problemer, som vi vedvarende konfronteres med? Hvorfor er nogle grupper af indvandrere og flygtninge så svære at integrere?
Lektørudtalelse: Af Jytte Bræmer
Forfatteren er en kendt debattør i medierne. Han er syrisk kurder og har boet i Danmark siden 1971 og har derfor et indgående kendskab til problemstillingerne omkring etniske minoriteter og integration. Bogen kan bedst betegnes som en gennemgang af de problemfelter, integrationsprocessen støder på. Efter en kort præsentation af elementerne i islam og et historisk rids af nyere dansk indvandringshistorie, har emner som børneopdragelse, sex, nydanske piger, tvangsægteskaber, skole og daginstitution, sundhedsvæsen, muslimske skoler, arbejdsmarked hvert sit kapitel.
Bogen er ikke polemisk og debatterende i sin form, snarere konstaterende og præsenterende – selvfølgelig med en klar stillingtagen. Vejen fremad er ifølge forfatteren information. Bedre information af nydanskere om det danske samfund og dets værdier, og bedre information af danskerne om de fremmede kulturer. Hvor Ralf Pittelkow i sin nyligt udkomne bog Efter 11. september (2002/22) beskæftiger sig med Islam og Vesten i et lidt større perspektiv, så har denne flyttet de samme problemstillinger helt ind i vores danske hverdag.
Anmeldelser:
Af Fahmy Almajid
Illustreret af Inni Karine Melbye
Forlag: Høst og Søn 1996
En morgen bliver Kamiran vækket af jagerfly, der drøner lavt hen over landsbyen. Det er amerikanerne, der bomber Irak for at tvinge Saddam Hussein ud af Kuwait. Selv om Kamiran bor i Irak, er han ikke iraker, men kurder, og midt under golfkrigen starter kurderne deres egen frihedskamp. En kamp, der fører Kamiran og hans familie ud på en endeløs flugt.
Lektør udtalelse ved Erik Boas Pedersen:
“Bogen er skrevet af en syrisk kurder, der kom til Danmark i 1971. Den foregår i de dramatiske dage omkring og efter Operation Ørkestorm. Kamiran og hans familie er kurdere og har egentligt intet med krigen at gøre. Men kurdernes egen efterfølgende frihedskamp ender hurtigt i en katastrofe, hvor tusinde drives på flugt og dør. Vi følger Kamiran, hans mor, far og 4 søskende og hvordan de ydre begivenheder indvirker fatalt på deres tilværelse. Da bogen slutter, er kun Kamiran og moderen i live og stadig på flugt. Hvor uhyggelig og håbløse begivenhederne end er, skildrer forfatteren dem stilfærdigt neddæmpet, i en understatement-stil, der virker paradoksalt voldsom og engagerende. Ingen kan være uberørt af de lidelser familien udsættes for. Det er en bog uden fordømmelser eller løftede pegefingre, om flugten, set fra flygtningens, taberens, synsvinkel, fortalt i et enkelt, klart sprog, med bred moralsk appel til samaritaneren i det enkelte menneske. Smukt og usædvanligt illustreret, og med titlen på forsiden symbolsk og optimistisk i det kurdiske flags farver. Bredt anvendelig i folkeskolen i emnemæssige sammenhænge som flugt, flygtninge, politiske brændpunkter og som selvlæsning fra 5.-9.kl.”.
Af Fahmy Almajid
Illustreret af Henry Voss
Forlag: Tellerup 1985
Nassers far er rejst fra landsbyen i Syrien og op til Danmark for at finde arbejde. Henne i skolen sidder Nasser og tænker på faren. Kan det være rigtigt, hvad folk i landsbyen siger: “Nassers far har sikkert fundet en lyshåret pige og giftet sig med hende!”. Har faren glemt dem?
Da Nasser kommer hjem fra skole, fortæller naboen, at hans mor og morfar er taget med bussen til Damaskus for at søge visum. Skal de mon alle sammen rejse til Danmark…?
Lektør udtalelse ved E. Skov Holst:
“…Bogen giver et broget og fyldigt billede af livet i en landsby med sliddet for de knappe afgrøder, skolegang og hjemlige sysler. Dog også med afveksling i form af råd i forsamlingshuset, bryllup og spændende, men besværlige ture til hovedstaden efter visum. Familiesammenholdet, pligter og skikke træder stærkt frem og viser tydelige forskelle i forhold til det danske samfund, men også til det hjemlige bysamfund. – Med udsigt mod Paradis tenderer fagbogen trods sin skønlitterære form. De skraverede tuschtegninger både understøtter og udvider teksten, som nok fortæller om kløfter, men ikke udvider dem. Bogen har en læsevenlig sats, der gør den egnet i flere sammenhæng fra 4.-5. kl. Det er ikke uvæsentligt, at dens sobre facon at videregive oplysninger på i bedste fald kan ændre nogle holdninger hos danske læsere”.
Af Fahmy Almajid
Illustreret af Else-Marie Fog.
Forlag: Tellerup 1982.
Lektør udtalelse ved Niels Damgaard:
“… Børnebog med dansk og arabisk tekst trykt på samme side. Historien fortæller om en ung marokkansk mands møde med en dansk pige. De besøger hinanden, og vi lærer dermed om forskelle og ligheder i arabisk og dansk levemåde; spiseregler, jul/ramadan og bøn. Bogen udfylder et stort hul på markedet, idet der er meget få udgivelser i Danmark, som handler om indvandrernes problemer/forhold, OG som er skrevet på et letforståeligt dansk. Bogen kan læses fra ca. 5. klasse, men vil pga. indholdet have størst anvendelse i overbygningen til indvandrerundervisning af ældre elever samt til voksenundervisning”.
Lektør udtalelse ved Gunhild Lindstrøm:
“.. Bogen har en rammefortælling: en ung dansk pige, Lone, møder en ung marokkaner, Hassan, og oplever, hvordan islam er en del af hans hverdag og fest. Hun og hendes mor inviterer ham til juleaften og Hassan, der er ukendt med dansk julegave-ritual, fremtryller en gave af sit fine marokkanske tæppe. Gennem Hassan fortælles det kortfattet, men korrekt og levende, om væsentlige dele af muslimsk liv: den daglige bøn, ramadans faste og fest, offerfesten, spiseregler. Fortællingen er for kort til at give mere end en skitse af et overordentligt ukompliceret møde mellem to kulturer, men alt i alt er bogen både et spændende eksperiment som tosproget bog og en velegnet første indføring for børn i at leve som muslim. Selvlæsning fra 10 år, oplæsning fra ca. 6. En nødvendig anskaffelse til danske og arabisk-læsende børn. Der er mange muslimer i Danmark”.