Kronik, Jyllands-Posten, 7. juni 2014
De såkaldte jihadturister udgør en potentiel trussel for det danske samfund, og de kan nemt blive genrekrutteret af både kriminelle og terrorgrupper. De skal bekæmpes ved at sætte ind mod myrderierne i Syrien.
De vestlige lande, herunder Danmark, risikerer en stigning i antal af terrorangreb og kriminelle handlinger i takt med den fortsatte krig i Syrien. En krig, der begyndte med fredelige demonstrationer for fire år siden. I dag den mest blodige og brutale krig i hele området. En krig, der virker som en magnet for terrorister og utilpassede unge fra hele verden.
Washington Institute for Near East Studies (Wines) vurderer, at antallet af udenlandske krigere i Syrien udgør ca. 9.000 personer fra ca. 80 forskellige lande, heriblandt Danmark. Alle lande frygter den dag, disse jihadturister, som de bliver kaldt, vender hjem.
Ydermere har den syriske befolkning vendt deres vrede mod Vesten, som ikke fulgte op på de løfter om hjælp, som blev afgivet ved krigens udbrud. Vesten anklages også for direkte eller indirekte hjælp til regimet.
Politiet i Frankrig anholdt den 31. maj den 29-årige franskmand Mehdi Nemmouche for angrebet på et jødisk museum i Bruxelles, hvor fire mennesker mistede livet. Nemmouche var en af 50 hjemvendte franske jihadturister. Ligeledes anholdt politiet i Holland for nylig en 21-årig islamisk ekstremist, som tidligere havde kæmpet i Syrien. Han blev arresteret den 15. maj, da han var på vej til en forstad til Haag med flere våben på sig. Anklagen lyder på planlægning af væbnet bankrøveri, og at han skulle bruge udbyttet til krigen i Syrien. En hidtil ukendt dimension af konflikten, men det kan være begyndelsen til lignende aktioner andre steder i Europa.
Metoden er ikke helt fremmed for Danmark. I 1980’erne oplevede vi som bekendt en stribe af røverier begået mod banker og posthuse af Blekingegadebanden. De begik disse røverier for at skaffe penge til PLFP i Libanon som støtte til denne gruppes kamp mod Israel. Den danske gruppe fik sin militære træning i Libanon hos netop PLFP og var ikke bange for at bruge våben, hvilket kostede en ung betjent livet.
PET har udtalt til medierne, at de vurderer, at ca. 100 personer er rejst fra Danmark for at tilslutte sig krigen i Syrien. Nogle er formentlig dræbt i Syrien, ca. 40 af dem er allerede tilbage. De unge jihadturister kan vælge og vrage mellem de mere end 150 forskellige grupper, (som man vurderer kæmper i området), men de fleste melder sig under fanerne i den mest berygtede og brutale gruppe, Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS). Gruppen blev etableret for 10 år siden i Irak, og de tilsluttede sig hurtigt Al-Qaeda. Gruppens mål er etablering af et nyt kalifat i Irak og Syrien.
Endnu har dens kamp kun rettet sig mod de andre oprørsgrupper, som de betragter som vantro. Hvilket betyder, at de ikke deltager i kampe mod regimet. Den anden berygtede gruppe, som tiltrækker jihadturister, er Jabhat al-Nusra, som er en del af al-Qaeda i Syrien.
I følge Wines er antallet af jihadturister, som drager fra Vesten til Syrien, langt højere end antallet af dem, som tidligere drog til Afghanistan og Irak. Måske fordi det er nemt at rejse til Syrien – direkte fly fra f.eks. Kastrup til Tyrkiet og derfra over grænsen til Syrien. Tyrkiet er en turistdestination, så det virker ikke mistænkeligt. Og rejsende fra vestlige lande, herunder Danmark, skal ikke søge visum. Al-Qaeda bruger sine erfaringer fra tidligere rekrutteringer til Irak og Afghanistan. Det skaber nemt kontakt til potentielle rekrutter i Vesten via sociale medier og netværk. Den syriske konflikt tiltrækker desuden mange, som reaktion på regimets overdrevne og brutale magtanvendelse mod de civile. Endelig er klimaet mere ”venligt” i Syrien; en vigtig faktor i forhold til bjerge og ørken i lande som Afghanistan, Yemen, Somalia eller Mali.
Både ISIS og al-Nusra bruger unge jihadturister som kanonføde. Deres død er af stor reklameværdi. De bliver fremstillet som martyrer med garanteret adgang til paradis, og hvad deraf følger.
En saudiarabisk familie fik deres livs chok, da en fremmed stemme i telefonen gav dem følgende besked: »Tillykke, jeres søn er død som martyr i Syrien, så må I gerne feste! Vi sender jer billeder af ham om ikke så længe.«
På disse organisationers hjemmesider ser man billeder af døde martyrer, sminket og med smil på læben. Under billedet står ofte: »Han smiler, fordi han er på vej til paradis.» Fotoerne og det store antal martyrer får folk i golfregionen til lommerne, så flere unge får råd til at drage af sted til Syrien for at deltage i ”jihad”. Imens bruger de radikale grupper de vestlige jihadturisters død til at skabe opmærksom om deres sag i vestlige medier.
Nogle kommuner i Danmark arbejder allerede med programmer, der tager imod de hjemvendte jihadturister fra Syrien. Man hjælper dem med at blive inkluderet i samfundet igen, og det er der et stort behov for. Arabiske netaviser viser indimellem videoer med hjemvendte unge. De unge fortæller horrible historier om, hvordan de efter få dages våbentræning blev sendt til frontlinjen, hvor de blev tvunget til at skære halsen over på fanger og slå civile ihjel i Guds navn, som en del af deres træning. Mange siger, at de troede, de skulle kæmpe mod regimet, men fandt ud af, at de indirekte kæmpede for regimet. Mange vender sikkert også hjem med en eller anden grad af PTSD (posttraumatisk stresslidelse) i lighed med regulære soldater.
De unge jihadturister har forskellige motiver, der driver dem til at pakke en lille kuffert og tage til Syrien. Nogle tror, de skal være en ny Rambo. Andre hælder til det religiøse motiv, ansporet af de mange selvbestaltede YouTube-imamer, der lover store paladser og jomfruer i paradis.
Men hvornår har plyndringer, voldtægter og myrderier været en del af nogen som helst religion?
Endelig er danske bandemedlemmer draget til Syrien. De unge – hvis de vender hjem i live – lærer ikke bare at håndtere forskellige typer af våben og fremstilling af farlige bomber, men bliver også radikaliserede. De udgør en potentiel trussel for det danske samfund, og kan nemt bliver genrekrutteret af både kriminelle og terrorgrupper. Franskmanden Nemmouche havde en lang kriminel løbebane bag sig.
Jo længere konflikten får lov til at fortsætte, des mere kompliceret og blodigt bliver det, og jo flere unge fra Vesten vil drages mod Syrien. I dag, hvor krigen er gået ind i sit fjerde år, er knap 200.000 mennesker slået ihjel, endnu flere er lemlæstet, og ca. 50 pct. af befolkningen er enten internt fordrevne flygtninge (i deres eget land), eller er flygtet til nabolandene.
Samtlige syrere, hvad enten de opholder sig i Syrien eller uden for, har fået ar på sjælen for evigt. I begyndelsen var vreden udelukkende vendt mod det syriske regime, men langsomt begynder man at vende sig mod Vesten. I kølvandet på den massive (verbale) vestlige støtte i begyndelsen af oprøret, og planerne om flyveforbudszoner til beskyttelse af civile, hejste folk amerikanske flag og takkede Vesten på plakater ved demonstrationerne. Men zonerne blev aldrig til noget, og våben til de moderate oprørere blev heller ikke til noget. De fik kun lidt håndvåben og humanitær hjælp. Det har fået befolkningen i Syrien til at miste troen på Vesten og vende deres vrede imod os.
Al-Arabiya tv viste forleden en gruppe unge jihadturister i Syrien bevæbnet til tænderne. De fremviste deres amerikanske og europæiske pas, og råbte i munden på hinanden: »Vi kommer tilbage, vi kommer efter jer!« En resocialisering af hjemvendte jihadturister vil måske kunne løse en del af problemet herhjemme.
Men kan vi gardere os mod jihadister fra andre lande? Angrebet i Bruxelles blev udført af en franskmand.
Hvis man vil sætte en stopper for denne radikalisering, må Vesten medvirke til at standse myrderierne i Syrien og hjælpe befolkningen med at opnå, hvad de kæmpede fredeligt for i begyndelsen, nemlig frihed og demokrati.