Den onde syriske cirkel

Aug 7th, 2016 | By Fahmy | Category: Artikler

Kronik, Jyllands-Posten, 11. juli 2016

Den voldsomme emigration fra Syrien har ikke kun drænet landet for ressourcestærke borgere og knowhow, men har også svækket kampen mod regimet og islamisterne. Emigrationen er en ond cirkel; jo flere, der forlader lander, des mere falder produktionen, og inflationen øges, hvilket igen gør, at flere søger mod de rige vestlige lande.

I begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011 forlod mange rige borgere landet. Typisk virksomhedsejere, der eksporterede til f.eks. golflandene, Tyrkiet og Egypten. Store fabrikker, primært tekstilfabrikker fra den største og vigtigste syriske industriby Aleppo, blev afmonteret, pakket i containere og afskibet til de nævnte lande.

Ved ankomsten udtalte ejerne til de lokale medier, at de ikke havde nogen intentioner om at vende tilbage til Syrien.

Også mange mindre fabrikker og virksomheder fulgte trop. Tyrkerne og egypterne tog imod dem med kyshånd. »Alt, hvad vi tidligere importerede fra Syrien, er i dag kommet til os!« udbrød en begejstret forretningsmand i Kairo til tv-kanalen Al-Arabiya .

Den syriske økonomi, som var skrøbelig i forvejen, blev så svækket, at Syriens gode ven Iran allerede i slutningen af 2011 trådte til med et milliardlån til regimet, som ikke havde penge til at udbetale løn til de offentligt ansatte.

Den syriske lira blev hurtigt svækket i forhold til vestlig valuta. I marts 2011 svarede 1 dollar til 45 syriske lira. I løbet af 2012 fik man hele 90 syriske lira for 1 dollar. Priserne på dagligvarer steg også i takt med dollaren, mens lønninger forblev uændrede.

Dette skabte et stort pres på middelklassen, som på det tidspunkt udgjorde over 60 pct. af den samlede syriske befolkning. Mange små virksomhedsejere og selvstændige håndværkere blev ramt af prisstigninger på en side og svindende indtægter på den anden side.

Dette satte gang i den anden bølge af emigration, på det tidspunkt vendt mod nabolandene.

Men de elendige forhold i flygtningelejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan var ikke, hvad flygtningene havde forventet. Sort arbejde til en dårlig løn var eneste udvej, da flygtninge ikke kan få en arbejdstilladelse.

De rige, arabiske olielande lukkede hermetisk deres grænser for flygtningene. Når kameraerne var vendt mod dem på konferencer for ”Syriens venner”, lovede de milliarder af dollars til modtagerlandene, men kun en brøkdel blev betalt.

Oliesheiker og rige pædofile fra golflandene fandt hurtigt vej til flygtningelejrene. Via lokale agenter tilbød de store pengebeløb for en ”midlertidig kone” for en dag, en uge eller en måned. En slags legal prostitutionskontrakt, som bliver velsignet af en såkaldt imam. En afskyelig form for udnyttelse af flygtningenes katastrofale situation.

BBC Arabic afslørede i år via skjult kamera i Libanon, hvordan flere mænd på over 50 år forlangte ”koner” på højst 14 år. Den samme udnyttelse af sårbare flygtningepiger er rapporteret i Jordan og Tyrkiet.

De pengestærke syrere fandt dog hurtigt andre løsninger på forholdene i nabolandene. I 2013 tilbød menneskesmuglere at smugle syrerne gennem hele Europa til en sikker destination, såsom Tyskland, Danmark, Sverige eller Norge. Prisen var 70.000-80.000 kr. pr. person.

Arbejderklassen eller de fattige, som enten var internt fordrevet i Syrien eller i flygtningelejre i nabolandene, havde ikke råd til det. Men i Syrien solgte mange deres forretninger, huse eller landbrugsjord.

De fleste søgte mod Europa for et bedre liv. Men nogle lod sig også lokke af menneskesmuglernes falske løfter om ”månedsløn” til alle (uden at de skulle bestille noget), gratis hus og biler.

En formiddagsavis havde i år denne overskrift: ”Flygtninge brokker sig over forholdene i danske landsbyer: Har hverken bil eller hus, og vejret er dårligt.”Samtidig viste tal fra integrationsministeriet i april 2016, at 279 asylsøgere havde trukket deres ansøgning tilbage siden nytår.

Netavisen Arabiya offentliggjorde for nylig en undersøgelse, som viste, at den syriske middelklasse i dag er skrumpet ind til kun 9,4 pct. Samtidig er inflationen steget flere hundrede pct. 1 dollar er i dag lig med 630 syriske lira. Men den månedligt gennemsnitsløn for middelklassen er kun steget med få pct. og ligger mellem 20.000 og 30.000 lira.

Stigningerne på dagligvarer betyder, at en skolelærer med en hjemmegående kone og to små børn skal bruge en månedsløn på bare ét aftensmåltid, hvis måltidet skal være af samme standard som i 2011. Al-Arabiya skriver, at en arbejdsmands månedsløn bør være min. 240.000 lira, hvis levestandarden skal holdes på samme niveau som inden krigen.

Åbningen af Balkan-ruten i september 2015 og frem til marts 2016 medførte en tredje bølge af syriske flygtninge til Vesteuropa. Ifølge nye tal fra Eurostat, EU’s statistiske organisation, ankom der i 2015 i alt 1,55 mio. flygtninge og migranter til Europa, hertil 21.000 til Danmark.

Balkan-ruten medvirkede til at gøre afstanden mellem Syrien og Vesten kortere og meget billigere. Turen kostede 1.000–1.500 dollars. Flygtningene skulle kun krydse grænsen til Tyrkiet og sejle til en af de græske øer, hvorefter mange fik hjælp til transport, mad og overnatning af humanitære organisationer hele vejen frem til destinationen. Det gav dermed de fattige mulighed for at søge mod de rige, vestlige lande.

Majoriteten af Balkan-rutens flygtninge må betegnes som ressourcesvage, økonomiske flygtninge eller immigranter, da de fleste kom fra sikre områder i Syrien, hvor der ikke var eller er direkte kamphandlinger.

Den kurdiske netavis Walati skrev, at ca. 60 pct. af befolkningen i det nordøstlige, primært kurdiske Syrien er rejst mod Vesten. Den voldsomme emigration betyder, at området er svækket rent militært.

De bevæbnede kurdiske militser har ellers med stor succes holdt terrororganisation IS væk fra området, men af de 60 pct. er ca. 85 pct. unge i den kampdygtige alder, som skal holde forsvarslinjerne mod IS.

Området har været kontrolleret af kurdiske militser siden oprøret i 2011, og der har ikke været direkte kampe og luftbombardementer.

Der er nu langt mellem de unge i områdets store kurdiske by, Al-Qamishli en by med 400.000 indbyggere. Mange af de ældre venter på at blive familiesammenført. Paradoksalt at vi kæmper mod IS og terrorister, ja sågar sender fly til Syrien for at bekæmpe dem, samtidig med at vi giver de unge syrere asyl. Unge, som svigter deres pligt; at kæmpe i Syrien mod islamisterne.

Den første bølge af emigranter bestående af rige fabrikanter har etableret sig med succes i nabolandene og vender aldrig tilbage.

Den anden bølge; de højtuddannede og de små erhvervsdrivende har etableret sig i Vesten. Deres børn vil højst sandsynligt uddanne sig til læger, tandlæger, ingeniører m.m. Incitamentet for dem til at vende tilbage til et smadret Syrien er ikke høj.

Den tredje bølge; de ressourcesvage vil hænge fast i bistand og sort arbejde. De bliver aldrig integreret i Vesten og vil leve på kanten af samfundet. Al erfaring med ”midlertidige” flygtninge viser, at folk ikke vender tilbage, når deres børn og børnebørn slår rødder i det nye land.

»Vesten burde have dannet sikre og beskyttede områder i Syrien, som man talte om i begyndelsen af borgerkrigen. Så ville millioner af syrere været blevet i landet. Hvem skal genopbygge Syrien, når/hvis der bliver fred?« spørger den syriske professor Ismail, som underviser på Mardin Universitet i Tyrkiet og er tidligere medlem af den midlertidige syriske regering.

Tags: , , ,

Comments are closed.